Tænker meget på jer og i ved godt hvem i selv er... Sender de varmeste tanker og knus afsted til jer...
Selvom jeg ikke kendte 'ham' så begyndte jeg at græde da jeg fik Mor's sms, så den først sent i aftes... Så tænkte meget på jer da jeg lå i min seng og fik ikke sovet særlig meget i nat, men sådan er det...
Livet er en underlig finurlighed en gang imellem... Man vokser op med dem man elsker og en dag er de her ikke mere... Hva' så... Kan man leve uden dem??? Er man stærkere end man tror??? Man vender sig nok aldrig til tanken ellers følelsen...
Nyd livet med dem du elsker her og nu... Du får det aldrig tilbage...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar