Livet er en underlig finurlighed nogen gange!!!

Tænker meget  på jer og i ved godt hvem i selv er... Sender de varmeste tanker og knus afsted til jer...

Selvom jeg ikke kendte 'ham' så begyndte jeg at græde da jeg fik Mor's sms, så den først sent i aftes... Så tænkte meget på jer da jeg lå i min seng og fik ikke sovet særlig meget i nat, men sådan er det...

Livet er en underlig finurlighed en gang imellem... Man vokser op med dem man elsker og en dag er de her ikke mere... Hva' så... Kan man leve uden dem??? Er man stærkere end man tror??? Man vender sig nok aldrig til tanken ellers følelsen...

Nyd livet med dem du elsker her og nu... Du får det aldrig tilbage...

Min krop ved ikke hvad den vil eller hvor den skal være!!!???

Ohhh no... Medlidenhed bare en lille smule... Føler mig så irreteret i dag og så er det en af de dage hvor jeg ikke helt ved hvor jeg skal gøre af mig selv... Skal jeg se tv, skal jeg hvile mig, skal jeg???

Så er jeg bare træt med stort T, men det bliver vel bedre... Hehe...

Jeg er en umulig Marolle for tiden, får jeg ikke min vilje er jeg den rene hystade, stakkels, stakkels Martin...

Men det hele har nok en masse bag sig og noget jeg kan glæde mig til, I HOPE SO!!!

Men det hele skal ikke være brok... Selvom jeg nok vil kalde mig selv BROKKE-MAROLLE for tiden, synes faktisk selv det er irreterende... Stakkels mine omgivelser... SORRY SKATUS...