Føler mig tit alene, måske er det min egen skyld!!!

Måske er det min egen skyld??? Nok mere på den måde jeg er på til tider som skræmmer folk- jeg kan desværre vende på en tallerken fra godt til skidt og omvendt...
Derfor jeg nok ikke har nogen 'venner' som jeg tæt med og har nok flere bekendte og nogen jeg bare skriver med på facebook... Jeg er måske bange for at komme for tæt på folk, fordi jeg er bange for hvad de synes om mig og den underlige måde jeg til tider kan være på...
Jeg er nok den sære pige fra klassen som lidt rendte med sig selv end med andre, måske havde jeg det bedst sådan...???
Men ja jeg var underlig og gjorde underlige ting, derfor jeg nok ikke føler jeg har den vennekreds som jeg nok burde have nu...
Jeg kan ikke lave om på fortiden, selvom man nogen gange ville-jeg følte bare at jeg måtte ud med det her...

Undskyld hvis jeg har været for underlig og ikke var den folk troede måske jeg var...

Måske derfor jeg endelig har fået en nogenlunde diagnose og har fået et noget mere rolig forhold til det, selvom det ikke altid er let og ikke altid folk forstår mig endnu, selvom jeg har fortalt hvad det hele indenbære...

Mon der er det rette hus til os et sted?!

Åh ha... Har snart hus på hjernen-både dag og nat...
Men vi begge to er måske også lidt kritiske med hensyn til hvordan det skal se ud og være, men jeg/vi gider bare ikke at flytte ind i noget gammelt lort eller for den sags skyld noget der ligner som er tip top, men så er det 'skjult' med et lag finish og indenunder er alle fejlene... NEJ TAK!
Men det bliver til 2 huse og en lejlighed/halvt hus i dag... Elsker at komme ud og se hvordan virkelig det er/ser ud da billeder nemt kan snyde... Håber der er noget positivt til os i dag... Skal nok give en update...

Det højeste ønske, som forhåbentlig bliver til virkelighed...

Mon det en dag det bliver til virkelighed???

Måske findes virkeligheden ikke for mig??? - Men kun for andre...

2 lyserøde streger har så STOR en betydning end jeg overhovedet regnede med...

Håbet er ikke ude, men det er svært at glemme de ting der er bag...

Lykkes det eller skal jeg bar være den der lever uden???

En følelse af glæde som ikke kan beskrives, kan den ramme mig???

Eller rammer den ved siden af???

Et pletskud af lykke- som fra 2 kan blive til 3...

Fra 2 til 3 er åhhh den virkelighed som måske ikke findes???

Jeg vil kæmpe og gøre mit til det skal lykkes- jeg kan kun gøre det jeg kan...

Det andet lader jeg blive bag mig og det skal helst ikke ske igen...

Nu er det snart min tur og så er det mig der skal prøve at mærke ->

LYKKEN